Publikums evalueringer

Scan Global Logistics har lige holdt et stort kundearrangement på Aros Museet i Århus.

Mads Holm Iversens foredrag ”Fra Mao til Money” var en forrygende oplevelse for alle. Det var inspirerende på historie, kultur, økonomisk og politisk udvikling. Selvom vi alle i forvejen mente at have en stor indsigt i mange områder, så blev vi overrasket over, at der var så mange facetter i foredraget, som vi klart kan bruge i vores videre færd i Kina.

Det var fra første minut meget betagende, da foredraget er krydret med musik og smukke billeder - og dette kombineret med Mads Holm Iversen som værende en utrolig personlighed i sit foredrag, ja – så var vi alle meget begejstrede. Faktisk så meget, at vi nu planlægger en tilsvarende aften for vores kunder på Sjælland, og her har vi endnu engang valgt Mads som hovedtaler, hvilket vi glæder os meget til.

Vice President René Bergerling, Scan Global Logistics A/S

 

k

DSV Global Transport and Logistics

DSV har lige haft besøg af 75 gæster til en dag med fokus på Kina, med foredraget ”Fra Mao til Money” som det primære programpunkt.

Mads kom, så og sejrede! Hans indlæg var interessant, underholdende og sprudlende. Den kinesiske samfundsudvikling blev sat i et klart og forståeligt perspektiv, og undervejs blev hårde facts krydret med små personlige anekdoter. Det gjorde foredraget utrolig levende og afvekslende.

Hvis du gerne vil vide mere om Kina og have det serveret på en underholdende måde, kan jeg varmt anbefale Mads og "Fra Mao til Money"-foredraget.

Adm. direktør Henrik Nielsen, DSV Air & Sea A/S



 
 
Jeg har nu ved to lejligheder oplevet Mads Holm Iversen som indlægsholder - først om Kina og dernæst om præsentationsteknik. Begge indlæg er langt ud over det sædvanlige i forhold til formidling, faglighed, underholdning, relevans og professionalisme.

Som koncerndirektør i den svenske industrikoncern PMC Technology, har jeg ansvar for selskaberne i Danmark, Kina, USA og Indien samt for alle vore kunder i vindmøllebranchen. For dem leverede Mads en lang række relevante analyser og perspektiver på Kina med multimedieforedraget "Fra Mao til Money". Indholdet var både kommercielt, kulturelt, historisk og politisk. 

Efterfølgende inviterede jeg Mads til at holde et foredrag om præsentationsteknik for min ledergruppe i PMC. Også i dette foredrag, der i praksis fungerede som et kursus, levede Mads Holm Iversen til fulde op til sine egne idealer og mål om professionel og relevant viden serveret på en fængende og medrivende facon.

Min ledergruppe og jeg fik en række meget konkrete og operationelle kommunikationsværktøjer, som vi helt givet vil benytte i det daglige til at lede og samarbejde med vore udenlandske kollegaer i de lokale selskaber samt til at kunne begå os på de bonede gulve hos kunder og samarbejdspartnere overalt i verden.

Begge foredrag er en oplevelse ud over det sædvanlige, som jeg varmt kan anbefale til både ledere og medarbejdere. I VL grupper og i virksomheder”.

Koncerndirektør Erik Holst, PMC Technology A/S


ferrosan

I forbindelse med et netværksmøde havde jeg den store oplevelse at blive taget på en 'tour de force' gennem Kinas udvikling. 

Mads gav et super inspirerende indblik i landets fremtidige potentiale og historiske storhed - krydret med et overvældende show af lyd og billeder. 

Det var fremragende, og det gav samtidigt et indblik i Mads’ kommunikationsfirma – Convinced – og de præsentationsteknikker han selv benytter og underviser i. 

Efterfølgende har vi hos Ferrosan efterspurgt både undervisning i præsentationsteknik og konsulentbistand til nogle af de præsentationer vi benytter. Mads har medvirket i et multi-project, hvor flere øst- & sydeuropæiske lande skulle ind under en fælles præsentationsprofil, og hvor indlægsholderne samtidig skulle inspireres til en effektiv præsentationsteknik. Også dette klarede Mads på kort tid og til vor store tilfredshed. 

Jeg kan klart anbefale Mads' to virksomheder: convinced.dk & kinainfo.dk.

Salgsdirektør Michael Møller Jensen , Ferrosan International A/S

 

k

Vi inviterede for nylig 10 VIP-kunder til en præsentation af et nyt samarbejdsprogram sammen med 6 af vore egne ledende medarbejdere. Selvom virksomheden har været aktiv omkring Kina i flere år, og vi pt. har 2 kinesere ansat, har vi alligevel kunder, hvor ydelser og varer fra Kina stadig ikke klinger lige positivt. Af samme grund havde vi inviteret Mads Holm Iversen til at give selskabet en indføring i muligheder og udfordringer omkring Kina. Det var et godt valg.

Mads gav selskabet et veloplagt, energisk, inspirerende og helhedsorienteret indblik i landet Kina. Det var ekstra aktuelt pga. de netop afsluttede olympiske lege i Beijing.

Vi blev alle klogere på de forretningsmæssige muligheder i Kina, og hvad der skal til for at få succes. Mads sammenlignede bl.a. udviklingen i Kina i disse år, med den udvikling, der var i Japan i tresserne og halvfjerdserne. Vi lærte også om landets vanskelige historie, kultur, menneskesyn m.v.

Mads leverede et meget effektivt og gennemført multimedie-show og tiden fløj af sted, mens vi alle blev klogere. Det bliver bestemt ikke sidste gang, at jeg har set Mads optræde. 


Adm. direktør Jørgen Stenberg, Hans Følsgaard A/S

æ

Personaleforeningen hos Systematic i Århus, har lige haft Mads Holm Iversen til at fortælle om Kina. Som erhvervsvirksomhed vil vi gerne vil vide mere om den gigantiske kæmpe mod øst.

Vi mærkede tydeligt, at Mads har stort kendskab til Kina og hans år på ambassaden i Beijing samt videre arbejde i Kina, har givet ham en indsigt, som vi alle nød godt af.

Vi fik en masse gode anekdoter, faktuel information om klima, økonomi og kultur. Hele foredraget var understøttet af flotte billeder og lydklip som gjorde, at man kunne nå at synke alt den information, som Mads havde med. Det blev også til et par sjove indslag om verdens syn på Kina og dets udvikling.

Alt i alt fik vi fra personaleforeningen en masse positiv feedback fra vores kollegaer omkring foredraget. Dette er bestemt et foredrag alle kan være med til og Mads præsenterer indholdet med god entusiasme og humor.

På vegne af personaleforeningen hos Systematic.
Software ingeniør Claus Broholm, Systematic Software Engineering A/S

 

h

RTX Telecom engagerede Mads Holm Iversen til at holde foredraget "Fra Mao til Money". Vi ønskede mere information om, hvordan man samarbejder med Hong Kong og Kina, da vi har opkøbt et selskab i Hong Kong og dermed er i daglig kontakt med vores nye kolleger der. Desuden får vi produceret mange af vores produkter i Kina.

Mads Holm Iversens foredrag var meget spændende og gav en god fornemmelse af kinesernes forhistorie, som er vigtig at forstå, når man kommunikerer. Vi fik også nogle værktøjer og hints til brug i den daglige kommunikation.

Foredraget gav et indblik i, hvor store forskelle der er i Kina, både geografisk og mht. levestandard, plus et godt indblik i forskellene mellem kinesere og danskere.

Altså, et informativt og meget spændende foredrag, som både viste de store historiske linjer og kom omkring værktøjer til samarbejde, ledelse og kommunikation med medarbejder og samarbejdspartnere i Hong Kong og Kina.

Dorte R. Jahnsen, RTX Telecom A/S

VL Gruppe 26

Mads Holm Iversen holdt foredraget ”Fra Mao til Money” i min VL gruppe (nr. 26). ”Foredrag” er egentlig misvisende, for det var et engageret, begavet og indsigtsfuldt multi-medieshow, der satte Kina i et letforståeligt perspektiv, som alle, især folk i ledende stillinger, burde kende.

Direktør Bjarne Nielsen, nielsencompany - Strategi- & ledelsesrådgivning, Bestyrelsesarbejde


k

Som herboende kineser er det en fantastisk oplevelse at se Mads Holm Iversens foredrag om det moderne Kina. Det er en meget præcis og rammende beskrivelse af mit hjemland og af de massive forandringer, der er foregået gennem de sidste 50 år i Kina.

Dertil kommer, at de mange interessante informationer er krydret med et multimedieshow, der med billeder og musik visualiserer udviklingen i Kina på en måde, så selv danskere, der ikke har været i Kina, må lade sig rive med.

Foredraget er så vidt jeg ved, det mest gennemarbejdede der findes i Danmark.

Adm. direktør Laila Liu, Rotary & Erhvervsråd
 

 21

Børkop Rotary Klub

I samarbejde med 2 naboklubber har Børkop Rotary Klub netop arrangeret fælles Guvernørmøde. Det blev det bedste Guvernørmøde nogen i klubberne kan erindre. 

Mads Iversen´s foredrag om Kina var højdepunktet. Først og fremmest utrolig velkomponeret, så de læssevis af utrolige facts der konstant serveres i et hæsblæsende tempo, alligevel bliver sat i relief.

Små stille stunder med billeder og musik er kærkomne pauser, hvor hjerne og åndedræt kan finde ro til at bearbejde oplysningerne, og måske endda reflektere over betydningen af al den information - selv om ingen vel ved hvad Kina kommer til at betyde for os alle sammen på længere sigt.

Mads Iversen forsøger at give svaret, og det er han rigtig godt rustet til. Hans baggrund og viden om landet er forudsætningen for et foredrag der vedkommer os alle, hans evne til kommunikation gør det nærværende, emnets betydning gør det relevant.

Når Mads samtidig har overskud til at servere foredraget med en veloplagt afslappethed og en humor med bid i, så er der bare dømt årets højdepunkt for de deltagende rotarianere.

Efterfølgende respons har været lige så overvældende. Dårlige møder bliver altid offentlig kritiseret, gode møder aldrig kommenteret. Fremragende møder kan godt blive rost: Guvernør Per Højen var begejstret over mødeform og indhold, og utallige medlemmer har uopfordret rost arrangementet. Mads Iversen gav os inspiration og indsigt.

Præsident Per Thomassen, Børkop Rotary Klub


Sorø Erhvervsråd

Sorøegnens Erhvervs- og Turistråd havde fornøjelsen at afslutte en spektakulær fredag i Kina's tegn med foredraget "Fra Mao til Money" for erhvervslivet.

Det var et meget professionelt og indbydende foredrag, hvor Mads Holm Iversen øste af sin viden, krydret med historiske flash, og meget smukke lyd og billedoplevelser.

Det lykkedes Mads Holm Iversen, at give en indsigt i, hvad Kinas enorme indflydelse på hele globaliseringen kommer til at betyde for den vestlige verden - tørre tal og fakta blev serveret med stor indlevelse og fantastiske formidlingsevner.

Jeg kan stærkt anbefale foredraget, såfremt man ønsker temaer som "globalisering" samhandel med Kina etc. på dagsordenen.

Erhvervs- og Turistchef Annelise Birkholm, Sorøegnens Erhvervs- og Turistkontor

 

Gymnasier og Handelsgymnasier 

21

Tørring Gymnasium

Undervisere og samfundsfagseleverne på Tørring Gymnasium havde den glæde at overvære Fra Mao til Money, der var et fantastisk foredrag. 

Det "tog kegler" hos eleverne, fordi foredraget sandsynliggør, at eleverne som unge mennesker, har en rigtig god grund til at interessere sig for Kina. Med et sandt sansebombardement og en så spændende tour de China kunne man ikke undgå at blive fænget. 

Det var et meget interessant og pædagogisk flot tilrettelagt foredrag, der i den grad appellerede til eleverne. 

Som samfundsfagslærer var det et uhyre interessant foredrag, idet Kina er den magt i verden, der på sigt vil kunne balancere USAs magt i det internationale samfund. Det er vist kun fantasien, der sætter grænser for hvilke samfundsfaglige, samfundsøkonomiske og tværfaglig emner, man kan beskæftige sig med i relation til Kina.

Jeg håber mange andre får lejlighed til at stifte bekendtskab med dit foredrag - det kan varmt anbefales.

Lotte Hanberg Sørensen, Tørring Gymnasium


Ålborg Handelsskole

"Foredraget "Fra Mao til Money" er afholdt for 450 studerende og undervisere på Ålborg Handelsskole. Vi har fået utroligt mange positive tilbagemeldinger fra både elever og undervisere.

Eleverne har en opfattelse af at være blevet godt underholdt. De var meget fascinerede at dias sekvenserne og den unikke blanding af lyd, billede, stemning og brugbar information.

Fra lærerside vil vi gerne give udtryk for hvor imponerede vi, i alle faggrupper, er over at have fundet det optimale fællesarrangement. Her kan man i sandhed tale om tværfaglighed! Vi glæder os til, i hele dette skoleår, at have en så inspirerende fællesoplevelse som referenceramme på tværs af fagene.


Underviser i International Handel Tina Haurum, Aalborg Handelsskole

 

21

Silkeborg Gymnasium

Jeg har i dag haft den fornøjelse at høre dit fordrag. Og som Julie Steincke ville sige: HOLD KÆFT det var godt!

Jeg har aldrig nogensinde haft Kina ind på min hjerne på den måde. Kina for mig er et land, langt langt borte!! Men nu sidder jeg her og vil ha' mere!! Det var fantastisk!

Nøj det smagte godt!! :-) Jeg har virkelig fået blod på tanden over at skulle se Kina. Igen: tak for en fed oplevelse!

 
Elev Jeanette Petersen, Silkeborg Gymnasium

Convinced    Thingvalla Allé 24     2300 København S     Mads Holm Iversen     Tlf.: 42 42 44 00     E-mail: This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.     Skype: convinced.dk